Vil du gøre en forskel for børn og unge - og tjene penge samtidig?
Brænder du for at undervise i idræt og bevægelse? Giver det dig motivation og energi at skabe smil og glæde hos en masse børn? Så har vi det perfekte bijob eller studiejob til dig!
Om os
Amager SK er en idrætsforening med fokus på fællesskab, der arbejder for at skabe flere foreningsaktiviteter for børn og unge på Amager. Med 1125 medlemmer er Amager SK Danmarks klart største håndboldforening og har derudover også 250 gymnastikmedlemmer.
Din rolle
Du vil indgå i en gruppe af unge, som hjælpes ad med at udvikle og drive børneaktiviteter i foreningsregi. Rollen er utrolig fleksibel og passer perfekt ind i et studieliv, hvor man selv kan være med til at styre, hvor og hvornår man man er aktiv.
Din profil
Vi søger Håndbold- og Gymnastikkoordinatorer, som har kendskab til børn og/eller foreningsidræt og får energi af at lave aktiviteter sammen med andre og få tingene til at lykkes i fællesskab. Du er måske studerende eller har et sabbatår. Du har erfaring med at undervise børn og/eller unge og du er vant til at arbejde selvstændigt og struktureret.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job med en unik mulighed for at gøre en kæmpe forskel for børn og unge samt præge udviklingen af idrætten på Amager. Du bliver en del af et team, der arbejder med at etablere flere håndbold- og gymnastikaktiviteter. Vi tilbyder dig viden, erfaring og uddannelse gennem DGI og DIF, så du er godt rustet til opgaven samt en masse fede fælles sociale aktiviteter og arrangementer.
Din ansøgning
Udfyld nedenstående formular med en ultra kort beskrivelse af dig selv, samt hvad der motiverer dig. Er du nysgerrig derudover, så tøv ikke med at tage kontakt til Søren på 2382 0709.
## FORM:5 ##