Dans og leg 6-7 år


Instruktør: Mia Schultze

Aldersgruppe & køn: Drenge og piger i alderen 6-7 år

Dag: Tirsdag

Tid: 16:00 - 17:00
Sted: Bevægelsessalen i Sundbyøsterhal 2 (Parmagade 2)

Sæsonstart: 3. september 2024
Prøvetime: Kom til en gratis prøvetime

Sæsonafslutning: 27. maj 2025

Pris: 1000 kr. pr. halve sæson

Danseglad

Holdet er for dig, der elsker at give den gas til din yndlingsmusik, og som har lyst til at få nye dansevenner. Børnene lærer at lytte til og bevæge sig i takt til musikken. På holdet laves små koreografier til MGP-sange og andre hits, som børnene elsker. Undervisningen er både inspireret af rytmisk gymnastik og forskellige dansearter såsom showdance og funk. Der bliver sat god tid af til at lære og være en del af et hold i en forening, og hvor alle bliver en del af et fællesskab, der sammen lytter, lærer og leger.

Om underviseren

Mia har mange års erfaring som danser, gymnast og yogaudøver. Mia tager det bedste fra alle disciplinerne og omsætter det til undervisning, som skaber danseglæde og øget kropsbevidsthed. Med erfaring som folkeskolelærer og pædagogmedhjælper, og som mor til to børn lægger Mia også vægt på gode læringsøjeblikke, psykologisk tryghed og fællesskab. 

Sæson 24/25: 

Sæsonen er opdelt i to halvdele. Første halvdel løber fra september til februar. Anden halvdel løber fra februar til maj. Tilmeldte har fortrinsret til pladser og bliver automatisk fornyet fra halvsæson til halvsæson og sæson til sæson indtil man aktivt udmelder sig. Sæsonen afsluttes med en opvisning fra alle klubbens danse- og gymnastikhold.


Tilmelding - klik her!


Kontakt Sandra: ssb@amager-sk.dk