Kære Coronaguide

Du er en stor hjælp for Amager SK og de to spillende hold – du skal have stor tak for din hjælp! I forbindelse med Corona gælder følgende i Sundbyøster hal 1 + 2, som du skal sørge for overholdes:
  • Du skal være den første, der ankommer til kampen. Hvis anden kamp er i gang, når du ankommer til hallen, skal du melde din ankomst til den coronaguide, der er tilstede, og meddele at du har næste vagt. I to skal hjælpes ad om at holde de to grupper adskilt.
  • I Hal 1 vil der på døren til banen hænge et skilt, hvorpå der står: ”Hallen er tom, så byd dine hold og tilhørere indenfor”, hvis I kan gå ind i hallen med det samme. Hvis der står ”Adgang forbudt”, er der stadig nogen i hallen og ingen adgang. Det er din opgave at styre skiltet, når du er inde på spillepladsen/baneområdet.
  • Når du kommer til hallerne, vil der lige inden for indgangsdøren være håndsprit som du bedes benytte, både når du ankommer, og når du forlader hallen.
  • I Sundbyøsterhal 1 er der sat skilte og pile op, der angiver ind- og udgang. Følg pilene, så I holder jer adskilt og med afstand. Ved kampstart starter udeholdet på den banehalvdel, der ligger tættest indgangen. Vær derfor opmærksom på at de skal lægge deres ting i nærheden af her. Tilskuere (de max 5 chauffører) sidder modsat dommerbord/udskiftningsområde. Sørg for at de sidder på de afmærkede pladser. I hal 2 er der ind- og udgang samme sted, så tag hensyn til hinanden. I hallen er angivet, hvor der kan varmes op samt at tilskuere sidder modsat dommerbord/udskiftningsområde. Igen: sørg for at der siddes på de afmærkede pladser.
  • Da der max må være 50 personer i hallen, er kampholdene blevet bedt om højst at komme spillere + officials (træner/holdleder), som er skrevet på holdkort. Udehold må også medbringe max 5 chauffører ind i hallen. Ydermere skal der i hallen være:
    - Dommerbord, max 2 personer
    - Coronaguider, max 3 personer.
  • Omklædningsrummene er lukkede. Holdene bedes derfor møde omklædt.
  • Opvarmning foregår indendørs i begge haller på anvisning af Coronaguiden. Du skal sikre at der kun er spillere (og evt. en træner) til opvarmning på de anviste områder, og at det kun er personer påført holdkort, som er på disse områder. Du behøver ikke decideret tjekke spillerne af på holdkortet, men hold øje med at de personer, der befinder sig i opvarmningsarealerne, svarer til et håndboldhold.

    Øvrige der har tilladelse til at komme ind i hallen i nævnte regler for hjemme- og udehold må først indtræde på området, når hallen er tom for anden aktivitet.

    Opvarmning i Hal 1 foregår i forhallen.
    -Udeholdet varmer op fra Caféindgang til branddør ved omklædningsrum.
    -Hjemmehold varmer op i gangen ved omklædningsrummene bag den lukkede branddør i gangen.

    Opvarmning i Hal 2 foregår i forhallen.
    Begge hold varmer op i bevægelsessalen
    -Udeholdet til højre.
    -Hjemmehold til venstre.

    For begge haller er det ikke tilladt at varme op med bold, før man indtræder på halgulvet/kampafviklingsområde.
  • Udskiftningsbænke, stolper, samt anvendte siddepladser skal afsprittes mellem kampene og før brug af næste hold. Dette gøres af vores Coronaguider.
  • I halvlegen skal holdene blive i hallen. Der er altså ingen, der peptalker i gangarealerne.
  • Så snart kampen er afsluttet, beder vi jer om at forlade hallen så hurtigt som muligt, ad anviste vej for den pågældende hal.
  • Du er den sidste, der forlader hallen.
Mange tak for din hjælpsomhed.
Med venlig hilsen
Amager SK's bestyrelse