Vi har konstant vokseværk i Amager SK. Vores forening har de seneste år bredt sig til Islands Brygge, og nu er turen kommet til Amager Vest. Vi har i samarbejde med Københavns Kommune, DBU og DGI sat et stort projekt i værks i området kaldet ”Flere børn i fællesskaber” med henblik på at skabe et mega fedt håndboldmiljø for børn og unge i området med hovedfokus på Peder Lykke Skolen.

Det betyder, at skolehallen har fået en gevaldig makeover med nyt gulv, nye streger og nye mål. Det betyder også, at der allokeret penge til at starte nye håndboldprojekter på skolen. I den anledning søger vi en eller flere håndboldinstruktører til projektet til afvikling af håndboldforløb med skoleklasser og opstart af nye hold. Så hvis du eller nogen du kender:

  • Har en håndboldtræner gemt i maven eller ambitioner herom
  • Stor interesse og/eller erfaring med idræt/sport/bevægelse i målgruppen børn og unge
  • Er pædagog-/idrætsstuderende eller lign. med lyst til at tjene lidt ekstra + få krudt til CV’et
  • Holder sabbatår eller har planer herom
  • Eller bare har lyst til at gøre en kæmpe forskel for børn og unge på Amager

Så send en besked til Søren på sy@amager-sk.dk / 30237991 eller udfyld formularen til højre, så kontakter vi dig! :)

Ligeledes er du velkommen til at skrive, hvis du blot er nysgerrig, interesseret og/eller har nogle spørgsmål!

Løn: Attraktiv - varierer efter opgavernes omfang

## FORM:2 ##

Kontakt mig